Bindevævsmassage

I denne behandling kombinerer jeg fysiurgisk massage og bindevævsmassage med kopper. Koppemetoden kan både anvendes som en behandling, hvor kopperne trækkes over huden i lange strøg over hele kroppen, eller hvor en kop efterlades på et specifikt punkt for at aktivere vævet eller et triggerpunkt.

Hvad hjælper bindevævsmassage på

Kombinationen af fysiurgisk massage og bindevævsmassage med kopper er en effektiv behandling, der løsner anspændte muskler, sætter gang i blodcirkulationen og dræner bindevævet for affaldsstoffer, mælkesyre og væskeophobninger. Behandlingen har en mærkbar virkning umiddelbart efter, den er afsluttet. Massagen kan bruges både til behandling af konkrete problemstillinger og forebyggende for at fremme en bedre livskvalitet. Bindevævsmassage kan også anvendes til behandling af cellulite (appelsinhud) på benene. Hver behandling tillægges 15 min. ud over den angivne tid til af- og påklædning samt betaling.