TCM Akupunktur

Første gang du kommer, fortæller du om din problemstilling, dine symptomer og din øvrige helbredstilstand. Jeg laver en kort undersøgelse, hvor jeg kigger på belægningen på din tunge, mærker kvaliteten af din puls ved håndleddet og trykker/mærker efter på forskellige punkter rundt om på kroppen. Ud fra ovenstående sammensætter jeg en behandlingsstrategi og udvælger akupunkturpunkter til dit behandlingsforløb. Jeg indsætter akupunkturnåle med en hensigtsmæssig og skånsom teknik, så din behandling kan blive en rolig og afslappende oplevelse.

Det kan akupunktur bruges til

Jeg har praktiseret som akupunktør siden 2004. Jeg har god erfaring med akupunkturbehandling af bevægeapparatet, anspændte, overbelastede muskler og sener samt låste led i rygsøjlen, astma og fordøjelsesproblematikker. Jeg behandler særligt mange for stressrelaterede symptomer ved hjælp af en kombination af TCM-akupunktur og NADA. Akupunktur i kombination med NADA er også meget effektiv til behandling af rygestop (2-3 behandlinger) samt andre afhængigheder som sukker og koffein (cola, energidrikke og kaffe). Akupunktur kan også anvendes som et alternativ til botox, til behandling af rynker og slap hud i ansigtet. Se eventuelt i menuen under kosmetisk ansigtsakupunktur. Er du medlem af Sygeforsikringen “Danmark,” kan du få tilskud på 115 kr. til første behandling og 75 kr. til efterfølgende behandlinger. Jeg indsender din regning elektronisk til “Danmark,” der herefter udbetaler dit tilskud til dig. Har du en sundhedsforsikring, kan du forud for din behandling søge om hel eller delvis tilskud til akupunktur. Du skal selv indsende din regning til forsikringen for refusion. Efter afregning hos mig mailer jeg en kvittering med alle nødvendige oplysninger, som du blot kan sende direkte videre sammen med dit sagsbehandlingsnummer. Jeg er RAB-registreret ved Dansk Behandlerforbund.